Hvis man er vokset op indenfor de senest 30 år, så har man et andet billede af moden, end folk der er født før den tid. Siden 1990 har moden nemlig bevæget sig ekstremt hurtigt. Hvis du tager hen i en vilkårlig modebutik, og køber det suverænt mest moderne sæt tøj du kan finde, så kan du i dag godt regne med, at tøjet vil være håbløst umoderne indenfor 6 måneder. Nogle gange kan en rigtig god trend vare op til et år. Men tingene går hurtigt: der bliver konstant introduceret nye designs, der vipper de gamle af pinden.
Sådan har det ikke altid været. Der var engang, hvor moden bevægede sig i slowmotion i forhold til i dag. Du kunne købe dig et sæt moderigtigt tøj, og så bruge det 5-6 år uden problemer. Undervejs ville der måske komme et par trends op, men man kunne typisk følge dem, ved at sammensætte noget af det nye, med noget af det, man allerede ejede. Tingene bevægede sig altså stille og roligt. Hvis der blev introduceret et nyt og spændende materiale, der eksempelvis gjorde at tøjet holdt farven bedre, eller beskyttede bedre imod vind og vejr, så var det selvfølgeligt noget der kunne blive rigtigt populært. Der var også eksempler på rene design-ting der formåede at vinde bred udbredelse. Hvis en kendt person eksempelvis blev kendt for at gå rundt med en bestemt farve, eller et særligt mønster, så var det pludseligt noget rigtigt mange var interesserede i. Men det var stadig noget der skete med jævne mellemrum, og en ny trend var sjældent grund til at udskifte hele ens garderobe.
I dag er tempoet dog helt ekstremt. Der sker ikke længere de store innovationer på materialer eller andre praktiske aspekter. Det hele handler om det visuelle i dag: nye farver, nye mønstre, nye kombinationer. Det er samtidig store forandringer, der med vilje er gjort inkompatible med den ”gamle” mode. Det betyder at man nærmest er nødt til at udskifte hele sin garderobe hver 3. til 6. måned for at følge med moden.
Det er ikke en god ting. Ikke alene er det spild af tid og penge: det er også yderst problematisk for vores planet. Vi har brug for fornuftige designere som Mads Nørgaard der går ind for bæredygtighed i moden. Designs fra Mads Nørgaard gør op med den usunde tilgang til mode, der har ramt vores samfund. I stedet har man sørget for, at de produkter der lanceres er moderne og vil blive ved med at være det. Det modetøj du køber i dag, skal kunne kombineres med det modetøj du allerede ejer, og det du kommer til at eje i fremtiden. Hvis vi skal mindske skaden på planetens klima, så er vi nødt til at skrue ned for modens tempo, så tingene kan give mening igen.