Derfor Sælger Shuffleboards som Varmt Brød

Mange ting har ændret sig med tiden, men nogle ting holder ved. En af de ting, der ikke har ændret sig er, at vi alle sammen elsker at spille spil. Der er ikke rigtigt andre former for underholdning, der tilfredsstiller os i helt samme grad, som et godt spil med venner og/eller familie. Når man spiller med, eller imod, hinanden, så fyldes man pludseligt med spænding og energi. Selv hvis man ikke er et konkurrence-menneske til dagligt, så vil man hurtigt begynde at mærke adrenalinen pumpe, når man er tæt på at vinde i et udfordrende og sjovt spil.

Der er mange forskellige spil, og vi har traditionelt set været rimeligt konservative i vores udvalg. De fleste mennesker holder sig til de klassiske spil. De spiller hjerterfri, rommy, whist eller poker med deres almindelige spillekort. Hvis de går mere op i brætspil, så har de nok klassikere som Ludo, skak og Backgammon liggende. Der har været nogle få moderne spil, der har formået at slå igennem herhjemme, men der er langt imellem dem. Det sociale spil ”Ego” blev rigtigt populært for nogle år tilbage, og brætspillet ”Partners” formåede også at sælge ganske fornuftigt. De kom dog ikke rigtigt på på siden af klassikerne.

Men nu ser der ud til, at danskerne er blevet bidt af en ny form for spil, som kan ske at slå alle rekorder. Flere og flere danskere har nemlig investeret i et shuffleboard så de kan spille bordcurling. Mange er overraskede over den store popularitet, da et shuffleboard trods alt fylder noget mere i hjemmet, end et spil kort eller et traditionelt brætspil. Køber man et shuffleboard så har man altså intentioner om, at spille det så ofte – og få så meget sjov ud af det – at man ikke har noget imod, at det har en fast plads i hjemmet. Det skal dog siges at moderne shuffleboards ofte kan pakkes ned på hurtig og effektiv vis, så denne faktor er af mindre betydning i dag, end da shuffleboards først begyndte at vinde frem.

Men hvad er det der gør, at lige præcis bordcurling er så populært, at det kan konkurrere med klassikere som Backgammon og Poker? Alt peger på, at det er et resultat af den øgede fysiske involvering der kræves, for at spille på et shuffleboard. Bordcurling er en aktivitet der inddrager alle vores sanser, og kræver en skarp koordination imellem vores øjne, vores fin-motorik og den taktile feedback fra shuffleboard stenene på den glatte overflade. Det er altså noget vi kan fortabe os fuldstændigt i: der er ikke plads til at multitaske eller lade tankerne flyde andre steder hen.

Bordcurling er altså et spil, der virkeligt formår at forankre os i nuet. Kombinerer man dette faktum med, at bordcurling er en social aktivitet, der kræver at alle spillere er tilstede i det samme rum, så giver populariteten pludseligt mening. Det giver os ikke alene mulighed for at slappe af og have det sjovt: det åbner os også op for inspirerende socialisering af den højeste kvalitet.