Ingen Grund til at Begrænse sig til Prydplanter

Det er meget interessant at se på, hvordan haver har set ud, igennem årene. De fleste af os tænker ikke synderligt meget over, hvad der gror ude i vores have. Vi har ofte bare overtaget en have, da vi købte vores hus, og har så tilpasset den lidt hist og her. Men for mange er en have bare en have: den består primært af noget græs, og så er der nogle forskellige flotte blomster og træer rundt omkring.

Men de haver vi har i dag, ser faktisk betydeligt anderledes ud, end de gjorde for 50 år siden. Dengang var en have nemlig noget man havde, fordi det var praktisk. Det var ikke bare et flot sted, man kunne sidde og nyde sin morgenkaffe. Haven var derimod fyldt med planter, der alle tjente en eller anden form for formål. Æbletræerne pyntede selvfølgeligt, men det var faktisk vigtigere, at de producerede æbler. Æblerne var nemlig en del af kosten: det var en lækker snack, og kunne bruges til produktion af æblecider, æbletærter og så videre.

Haven indeholdt typisk også krydderurter som blev brugt i madlavningen. Folk der havde en have købte altså stort set aldrig krydderier: de groede dem selv. Der var også planter, der havde medicinske effekter, eller som holdt myg og andre skadedyr væk. Idéen var altså meget simpel: alle planterne tjente et eller andet formål. De var typisk også flotte at se på, men det var ikke den primære grund til, at de blev plantet i haven.

I dag er det anderledes. De fleste mennesker tænker ikke engang på, at planterne i haven kunne tjene praktiske formål. Det er blevet så almindeligt bare at købe prydplanter. Der er selvfølgeligt ikke noget i vejen med, at haven er flot at se på. Det er fantastisk at sidde ude i en smuk have, og bare nyde naturen. Men det er altså ikke kun prydplanter der pryder. Der er derfor ingen grund til, at begrænse sig til prydplanter.

Hver gang du overvejer at plante noget nyt i haven, så giv dig selv den udfordring, at anskaffe dig en plante der også er praktisk. De fleste krydderurter pryder faktisk utroligt godt i en dansk have, og kan let konkurrere med de typiske prydplanter. De har samtidig den fordel, at de dufter noget så fantastisk, og selvfølgeligt kan få din mad til at smage som en drøm. Hvis du aldrig har prøvet at lave med, med friske krydderurter før, så vil du blive virkeligt positivt overrasket. Krydderier du har groet ude i din egen have har nemlig en langt mere intens og frisk smag. Det er noget der helt automatisk opgraderer din mad fra et måltid til en oplevelse. Så hvorfor ikke købe planter, der kan mere, end bare se godt ud?

Fortæl os hvad du tænker
0Glad0Sur0Kærlighed0Bekymret