Så Billigt kan du Klare Sommerferien

Når det endelig er blevet sol og sommer, så skal vi da også nyde det på fulde blæs. Sommerferien er den længste ferie vi har, her i Danmark, og det er derfor det perfekte tidspunkt, at tage til udlandet på. Rejsen er nemlig sjældent besværet værd, hvis man kun har en uges ferie at gøre med. Man bruger nemlig let en dag på at pakke, en dag på at rejse, end dag på at komme sig og så videre. Tager man afsted i Påskeferien ender man altså hurtigt med, at ”ferien” bare gør én udmattet. Sommerferien giver derimod rigeligt med tid til, at man både kan arrangere og nyde sin ferie.

Men én ting er, at man har tiden til en ferie i udlandet. Noget andet er, om man har råd til det. Både tid og penge er nemlig faktorer der har betydning for, hvor meget du kan få ud af din ferie. Det kan godt være dyrt sådan at tage på ferie i udlandet, og det skræmmer desværre mange fra, overhovedet at overveje det. Det er dog muligt at klare sin sommerferie i udlandet utroligt billigt, hvis man kender de rette tips!

Tip #1: Vælg det rette land

Der er mange lande at vælge imellem, når man skal på ferie. Hvis du har et stramt budget, så bør du gå efter lande, hvor leveomkostningerne er lave. Det er også en fordel, hvis landet ikke er alt for langt væk, da du så kan spare på transporten. Spanien er et yndet feriemål, og man kan finde billige ferieboliger der. Maden er samtidig både lækker og billig! De østeuropæiske lande har også deres egen charme, og her får man også rigtigt meget for pengene.

Tip #2: Kør i bilen

Du kan spare mange penge, hvis du ikke insisterer på at flyve hen til feriedestinationen. En bilferie indenfor Europa er både overskuelig og ganske hyggelig. Ejer du ikke en bil, så kan du typisk finde en ford fiesta brugt til en meget lav pris. Forhandler du prisen langt nok ned, så kan du sandsynligvis sælge den igen – uden at tabe penge – når ferien er slut. På den måde har du kun betalt for benzinen!

Tip #3: Lav selv maden

En af de største udgifter på en ferie er typisk maden. Selv når man tager til et land, hvor det er forholdsvist billigt at spise ude, kan det stadig være en stor udgift. Det kan derfor godt betale sig selv at tilberede sin mad. Det skal selvfølgeligt også være lidt lækkert at være på ferie, men man behøver jo ikke at spise på restaurant til alle måltiderne hver dag. Hvis I selv klarer morgenmaden og middagsmaden, så kan I med god samvittighed tage på restaurant om aftenen. Det vil stadig gøre en stor forskel på de samlede udgifter til jeres ferie.